I serien „Morgenhår“ undersøges menneskers morgenhår. Hvordan gebærder det sig? Hvad laver egentligt det morgenhår, som de fleste sletter sporene efter så snart tæerne har ramt badeværelsesgulvet? Hvad har morgenhår egentligt gang i?
Nogle har det hver dag. Andre slet ikke. Nogle får jævnligt besøg. Men hvad med den skaldede?
Med god hjælp fra natten finder morgenhår sit helt særegne udtryk. Det lever sit eget selvstændige liv. Sommetider splitter det sig op: en portion søger mod højre, en anden portion mod venstre, mens en rest rækker op ad.
Af og til stikker en lille anarkist-gruppe af fra resten og stritter fuldstændig modsat af den store hårmængde. Modige og stolte står de sammen om en retning.
Nogle hår beslutter sig for en bue eller krølle, som kun el og krøllejern ellers har patent på. Nogle møver sig sammen på lidt plads og bliver til knuder. Opfindsomt byder det på nye kombinationer og linjer.
Morgenhår skeler ikke til ældre eller ung, kendt eller ukendt. Fodbolddreng eller fotomodel, professor, frisør, statsminister, hjemløs – morgenhåret fordeler sig gavmildt.
Alligevel går folk sjældent på opdagelse i morgenhår. Ja, hvem værner egentligt om det? Værdsætter det? Eller ligefrem fremhæver det? Niksen. Morgenhår har kort levetid. Det angribes af kam og børste, vand og shampoo. Føntørrer tager over, voks og lak tvinger håret ind i nye kurver og kværner hårfine og selvstændige initiativer væk. Vum! – morgenhåret er forduftet.
Signe Adrian 2010